ARTIKEL: FERTILITET, FORÆLDRE
Styr uden om sukker og øg dine chancer for at blive gravid
Styr uden om sukker og øg dine chancer for at blive gravid
Af Kristine Bindslev
Forskningen er de sidste 15 år blevet særlig opmærksom på, at store indtag af kulhydrater markant nedsætter chancen for at blive gravid. Og når vi taler om kulhydrater, gælder det både den hvide slags i sukkerskålen og det stivelsesrige i fuldkornsbrødet. Alle kulhydrater bliver nemlig til sukker i kroppen, hvilket giver en stigning i blodsukkeret og en udskillelse af hormonet insulin. Og det er for høje niveauer af insulin, forskerne mener, har en negativ indvirkning æggestokke, livmoder og de hormoner, der skal til for at blive gravid.
Hvad er insulin?
Hormonet insulin produceres i bugspytkirtlen og er et kemisk signalstof, der har til formål at få cellerne til at lukke op, så glukosen (sukkeret) kan optages og blive til energi eller lagres. Når du spiser en friskbagt bolle bliver den først og fremmest nedbrudt i tarmen, og herefter videretransporteres næringsstofferne – i det her tilfælde kulhydrater – videre i blodet ud til kroppens celler. Har du spist mange kulhydrater, stiger dit blodsukker, og bugspytkirtlen stimuleres til at danne endnu mere insulin.
Spis dig gravid
I sin klinik på Lyngbyvej i København har klinisk diætist Charlotte Hartvig i årtier hjulpet mennesker med at tabe sig ved at spise en kulhydratlav og insulinsænkende kost. Max en skive rugbrød om dagen er der plads til i løbet af en hel dag, men resultaterne taler deres tydelige sprog. Klienterne taber sig. I 2007 blev Charlotte opsøgt af speciallæge i gynækologi og obstetrik Bjarne Stigsby. Han havde gjort nogle opdagelser angående lav kulhydrat kost og fertilitet ved at studere kvinder med hormonforstyrrelsen PCO (PolyCystisk Ovarie Syndrom). Med den rigtige kost kunne mange af patienterne spise sig gravide endda ofte uden medicinske hjælpemidler. Det blev så til et samarbejde og bestsellerbogen: Spis dig gravid.
Charlotte fortæller, at bogen ikke er tænkt som en læse-let bog, men en bog, hvor forfatterne har forsøgt at give læserne en dybere forståelse af, hvordan kroppen hænger sammen med mad. Charlotte har skrevet 9 bøger om vægttab, og hun har altid gjort en dyd ud af at forklare, hvordan mad påvirker vores celler i kroppen frem for kun at sige, det her må du, og det her må du ikke spise.
”Hvis jeg skal hjælpe kvinder med noget så svært som at skære drastisk i kulhydratindtaget, er det vigtigt, at de forstår, hvad forhøjede insulinniveauer gør ved deres krop. Når man som kvinde har for høje insulinniveauer, har man ubalance i hormonspejlet. Jeg forestiller mig hormonspejlet, som en stor blank sø. Det betyder, at hvis der i den ene ende af søen, der hvor fx hormonet insulin befinder sig, er bølgegang, så påvirker det hele resten af søen. På den måde kan insulin sætte en stopper for at blive naturligt gravid.
Flere og flere er insulinresistente – uden at vide det
Charlotte Hartvig ser insulinresistens som et stigende problem generelt i befolkningen og som hovedårsagen til PCO.
”Når vi får for meget sukker og stivelse i kosten, belaster vi kroppen ved at øge insulinniveauet i kroppen. For nogen går det fint, men for andre opstår der en decideret insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed – og det ofte uden, at man selv er klar over det. Hver syvende kvinde har problemer med insulin, uden at hun nødvendigvis har en konstateret sukkersyge, er overvægtig eller har andre synlige symptomer. Det kan ske, at det eneste, hun bemærker, er, at hun ikke kan blive gravid”.
Hvad er insulinresistens
Hos nogle mennesker er receptorerne på cellerne beskadiget, og vævene mindre følsomme for insulin. Det betyder, at reguleringen af blodsukkeret delvist er ødelagt. Der skal da mere og mere insulin til at sikre transporten ind i cellerne. Dette kaldes insulinresistens eller nedsat insulinfølsomhed.
Nedsat insulinfølsomhed – en ond cirkel
Charlotte forklarer, hvordan insulinresistens opstår således:
”Insulin laver en påvirkning af cellernes receptorer, så cellen lukker op. Det sker lidt ligesom, når vi lapper et dæk, så laver vi en lille ridse i dækket, på samme måde kan man sige, at insulinet ridser lidt i cellemembranen. Det i sig selv laver en betændelse. Sker det ofte, og det gør det ved daglige indtag af store mængder sukker og stivelse, bliver receptorerne beskadiget, vævene mister følsomhed, idet receptorerne trækker sig ind i håb om at være i fred for insulinet”.
Charlotte forklarer, at mennesker med insulinresistens ikke mangler insulin ligesom folk med sukkersyge. Insulinresistente har en bugspytkirtel på overarbejde, der producerer insulin på fuld tryk. Balladen opstår, fordi receptorerne på cellerne er inflammeret og beskadiget.
”Hjernen registrerer, at cellerne ikke lukker op, hvorved den siger: Nu skal du indtage et ordentligt læs sukker og stivelse, så vi kan få gang i endnu mere insulin i blodbanen. Med mere insulin kan vi få lukket de genstridige celler op. Insulinet kører så på som en form for Søren Spætte, hvor det hakker sig ind til det følsomme punkt i cellen, og fordi der er store mængder insulin tilstede i blodet, kan det til sidst som en rambuk lukke den genstridige celle op – man kan tale om, at insulinet voldtager cellen åben, så glukosen kan komme ind. Alt det foregår på celleplan. Det, du vil opleve, er følelsen af, at den halve wienerstang, du lige kørte ned, var lige det der skulle til for, at du kunne klare et par timer mere, forklarer Charlotte og advarer:
”For hver gang du voldtager dine celler åbne med et læs sukker, skubber du dem egentlig længere ind i sig selv og gør cellerne mere og mere syge, samtidig med at behovet for sukker og insulin stiger”.
Insulinresistens sætter en kæp i barnevognshjulet
Hvorfor er det så, at kvinder, der har svært ved at blive gravide eller har gentagne spontane aborter, skal droppe pasta, ris, kartofler og brød? Fordi for høje niveauer af insulin i blodet er en af hovedårsagerne til barnløshed. Medforfatteren til Spis dig gravid-bogen, speciallæge i gynækologi og obstetrik Bjarne Stigsby, forklarer heri, hvorledes forhøjede insulinniveauer skaber ubalance i udskillelsen af kønshormoner i kroppen. Der dannes bl.a. flere af de mandlige kønshormoner i æggestokkene, og hypofysens udskillelse af kønshormonerne LH og FSH nedsættes. For mange kulhydrater forstyrrer den hormonelle balance i sådan en grad, at folliklerne ikke udvikler sig nok til at blive frigivet ved ægløsning, men går i stå i processen. De umodne follikler forbliver i æggestokkene som cyster, deraf navnet; polycystisk ovarie syndrom. Der kommer perioder uden ægløsning og derved perioder med manglende eller sjældne menstruationer. Så har du uregelmæssige menstruationer, og elsker du en ordentlig portion pasta eller ris, er det et signal om, at du måske lider af insulinresistens.
Tegn på, at du har insulinresistens
Har du en mistanke om, at du har nedsat insulinfølsomhed, findes der ikke en enkel prøve, der kan konstatere det. Men der er ifølge Charlotte nogle alarmklokker, der bør ringe, hvis du kan nikke genkendende til følgende symptomer:
Træthed, Hovedpine, Humørsvingninger, Uren hud, Hårtab, Hårvækst uønskede steder såsom i ansigtet, op ad lårene eller op mod navlen, Vægtproblemer, Uregelmæssige eller ingen menstruationer, Slank, men meget taljefedt, Meget bugfedt, PCO, Nedsat fertilitet, Spontane aborter, Har en overdreven sød tand eller Sukker cravings
Skær drastisk ned for kulhydrater og skru op for fertiliteten
Charlotte slår fast, at når hun hjælper ufrivilligt barnløse kvinder, handler kostomlægningen ikke så meget om at spise sundt. Det handler om at spise på en måde, som skærer i kulhydratindtaget, og derved fjerner insulinresistensen.
”Jeg anbefaler fx en langt federe kost, end Sundhedsstyrelsen normalt anbefaler. Du kan sige, at mine kostforslag nærmest er en omvendt kostpyramide – væk med hele den nederste del af pyramiden, der hvor fuldkorn, gryn og stivelsen befinder sig – og ind med meget mere fedt end anbefalet i pyramiden. Det har vist sig, at monoumættede fedtsyrer kan helbrede den betændelse, der ligger omkring cellerne ved insulinresistens. Og man har målt, at disse fedtsyrer direkte øger insulinfølsomheden”.
Detektivarbejde – lider du af insulinresistens
I sin klinik opsporer Charlotte de, der lider af hyperinsulinæmi, som er et usædvanligt højt niveau af hormonet insulin i blodet, ved at høre om deres kostvaner.
”Ofte starter de morgenen med havregyn og rosiner samt en masse dejlig brød. Til frokost får de en salat med bolle til, om eftermiddagen chokolade eller lakridser, og så slutter de aftenmaden af med at have målrettet lyst til pasta, ris, bulgur, linser, kartofler, og kødet har de slet ikke lyst til. Og hvis de får fedtstof, er det udelukkende for at forbedre smagen af kulhydrat. Skal de have noget at putte i munden kl. 21-22, er det kage og slik. Hvis det er deres normale kost, ringer mine alarmklokker, og er de ikke lykkedes med at blive gravide, har vi her et konkret sted, vi kan sætte ind”.
Flere artikler, som kunne være interessante for dig
OM: VIRKELIGE BERETNINGER
ARTIKEL
OM: ERNÆRINGSEKSPERT
ARTIKEL
OM: VIRKELIGE BERETNINGER
ARTIKEL
