FERTILITETSFORLØBET

Ægoplægning og støtte i lutealfasen

Ægoplægning og støtte i lutealfasen

Efter ægoplægning kan det være nødvendigt at behandle med et graviditetsbevarende hormon, der støtter lutealfasen

Efter ægoplægning kan det være nødvendigt at behandle med et graviditetsbevarende hormon, der støtter lutealfasen.

Asset 13

Det befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen, og behandling et med graviditetsbevarende hormon, der støtter lutealfasen og forbereder livmoderslimhinden til at tage mod det befrugtede æg. I nogle tilfælde er det et nedfrosset og optøet befrugtet æg fra en tidligere cyklus, der lægges tilbage i livmoderen.

Oplægning af æg

Efter tre eller fem dage lægges det befrugtede æg tilbage i livmoderen. Det sker ved at man indfører et tyndt plastikrør gennem livmoderhalskanalen ind i livmoderen samtidig med at du ultralydsskannes.1

Når du møder til ægoplægning, er det vigtigt, du har en fyldt blære. Undlad derfor at tisse cirka en time før oplægningen af æg. Den fyldte blære har til formål at lette oplægningen af æg.2

Ægudtagning

Der lægges normalt kun ét æg op. Kun i særlige tilfælde oplægges to æg. I de tilfælde vil det blive drøftet med dig/jer, og du/I vil blive oplyst om og skal acceptere risikoen for tvillingegraviditet.1

Man er meget påpasselig med at lægge to eller flere æg op. Det skyldes at tvillingegraviditeter er mere risikofyldte end enkeltgraviditeter. Der er fx en større risiko for, at tvillinger ikke vokser nok under graviditeten, eller at de fødes for tidligt.1

Hvis befrugtningen ikke lykkes, eller hvis ingen af æggene i laboratoriet har delt sig, må oplægningen af æg aflyses.1 Det kan være en stor skuffelse. Når du eller I føler jer klar til det, kan I kontakte klinikken for at få en evaluering af forløbet og lægge en plan for, hvordan den fortsatte behandling skal se ud.

Behandling med luteal fase støtte

I tiden omkring ægoplægning kan det være nødvendigt at du tager det graviditetsbevarende hormon, som støtter lutealfasen. Det graviditetsbevarende hormon forbereder slimhinden til at kunne modtage det befrugtede æg.

Du skal typisk tage hormonet som stikpiller i skeden. Behandlingen starter normalt to dage efter udtagning af æg og fortsætter frem til 14 dage efter oplægningen af æg.1

Behandling med luteal fase støtte
Nedfrysning og optøning af æg

Oplægning af optøede æg

Man kan oplægge optøede æg både i en naturlig og en kunstigt skabt menstruationscyklus.1,3

Man benytter typisk en naturlig cyklus, hvis du har regelmæssige menstruationer. Hvis du derimod har uregelmæssige menstruationer, det vil sige en cyklus på mere end 35 dage, eller slimhinden i livmoderen ikke udvikler sig, som den skal, kan der være behov for hormonbehandling.1,3

Ved en naturlig cyklus kommer du typisk til skanning på cirka 10.-12. cyklusdag. Ved skanningen kan man se ægblærernes størrelse, og hvor tyk slimhinden er. Når slimhinden er klar, planlægges det hvornår det befrugtede optøede æg skal lægges op.1,3

Hvis der er brug for en kunstig menstruationscyklus, skal du have behandling med østradiol, der stimulerer livmoderslimhinden. Ved en skanning på cirka 10.-12. cyklusdag ser man, om livmoderslimhinden udvikler sig. Hvis den er vokset tilstrækkeligt, skal du starte luteal fase støtte behandling og planlægge oplægning af det befrugtedeoptøede æg.1,3

Smerter, bivirkninger og risici

Underlivssmerter
Efter en ægoplægning er det almindeligt at mærke gener fra underlivet, der typisk føles som en pressende fornemmelse eller som oppustethed. Dette skyldes, at æggestokkene er stimulerede. Ubehaget forsvinder af sig selv, men det kan vare i op til to uger.1

Graviditet uden for livmoderen
Det befrugtede æg lægges op i livmoderen. Men i enkelte tilfælde sker det, at ægget bevæger sig uden for livmoderen og sætter sig fast i en æggeleder. En graviditet uden for livmoderen kan give symptomer som underlivssmerter og blødning fra skeden. Du skal derfor være opmærksom på, om du pludselig får voldsomme underlivssmerter. Ved sådanne symptomer skal du kontakte klinikken, din praktiserende læge eller vagtlægen med det samme.1,4

Overstimulering
Husk altid at være opmærksom på symptomerne på overstimulering. Du kan læse om symptomerne på overstimulering her.

FERTILITETSFORLØBET

Positiv eller negativ graviditetstest

Cirka 14 dage efter oplægning af æg, vil du få taget en graviditetstest i form af en blodprøve. Resultatet på graviditetstesten viser, om dit behandlingsforløb har resulteret i en graviditet eller ej.

Positiv eller negativ graviditetstest

Artikler, som kunne være interessante for dig

Artikel

OM: Fertilitetsforløb

Jeg blev ikke mor – og det er jeg okay med nu.

Artikel

OM: Patientforeningen Fertilitet og Tab

Sådan foregår Ægscreening og ægdiagnostik

Artikel

OM: Virkelige beretninger

Hvor meget vil du gå igennem for at få et barn?

Hvis Nanna Larsen havde vidst, hvad hun skulle igennem for at få sine tvillinger, havde hun givet op på forhånd.