Infertilitet er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt unge mennesker i alderen 20-45 år i dag, og cirka hvert tiende barn bliver til ved hjælp af fertilitetsbehandling.
Af journalist og bestyrelsesformand i Patientforeningen Fertilitet & Tab, Anne Buur – artikel udgivet på fertilitetogtab.dk
I takt med at flere og flere må gennemgå fertilitetsbehandling for at opnå en graviditet, bliver fertilitetspersonalet stadig dygtigere og kan tilbyde behandlinger og teknikker, som kan være med til at forbedre graviditetschancen, og endda undgå kromosom- og/eller genfejl
AAGAARD Skejby Fertilitetsklinik kan som den eneste private fertilitetsklinik i Skandinavien tilbyde ægdiagnostik, også kaldet Preimplantation Genetic Testing (PGT) for monogenic/single gene defects (PGT-M), samt for kromosomale rearrangementer (PGT-SR).
Sådan foregår ægscreening/ægdiagnostik
Patientforeningen Fertilitet & Tab har talt med Johnny Hindkjær om henholdsvis ægscreening og ægdiagnostik. Johnny Hindkjær er laboratoriechef på AAGAARD Fertilitetsklinik. Han er uddannet biolog og kemiker, og har derudover mange års erfaring fra Fertilitetsklinikken på Aarhus Universitetshospital.
Han forklarer, at ægscreening i virkeligheden er en tidlig biopsi af ægget, som giver mulighed for at undersøge ægget for kromosomforandringer. Når æggene er taget ud og blevet befrugtet, dyrkes de i laboratoriet i 5-6 dage, til de har nået blastocyststadiet. Herefter tager man fem celler ud fra den del af blastocysten, som senere udvikler sig til moderkagen. Ud fra disse celler, kan man analysere, om der er kromosomforandringer og/eller genfejl i blastocysten.
”Teknikkerne i dag er fantastiske. For tyve år siden kunne man kun analysere mellem tre og fem kromosomer, men i dag kan man faktisk finde alle fejl, også småfejl. Fejlen sker typisk ved ægmodningen, når ægget skal reduceres fra 46 til 23 kromosomer. I svære tilfælde vil det befrugtede æg holde op med at dele sig, men oftest vil æg med kromosomfejl fortsætte delingen, og kromosomfejlen vil først blive opdaget ved en scanning senere i graviditeten,” forklarer Johnny Hindkjær.
Ved almindelig IVF-behandling undersøger man ikke en blastocyst for kromosomfejl. Er kvinden 40 år eller derover, er det dog højst 1/3 af blastocysterne, der er normale og uden kromosomfejl. Er kvinden mellem 35 og 37 år, er det halvdelen af æggene, som er fri for kromosomfejl, fortæller Johnny Hindkjær. Alderen er med andre ord en signifikant faktor, når man sidder i laboratoriet og analyserer æggene for kromosomfejl.
”Kvindens æg blev jo dannet, da hun selv var et foster, og kvindens alder afspejler derfor også æggets alder. Med ægscreening kan vi finde frem til den blastocyst, som er fri for kromosomfejl, og hvor der derfor er en reel graviditetschance,” siger Johnny Hindkjær.
Kandidater til ægscreening
Behandlingen henvender sig særligt til kvinder mellem 37 og 42 år. Derudover også kvinder som har haft flere ufrivillige spontane aborter, og kvinder, som har gennemgået fire IVF-behandlinger uden at opnå en graviditet.
For at være kandidat til denne type behandling, skal man danne tilstrækkeligt mange æg til at undersøgelsen giver mening. Er der kun et eller to æg, som når blastocyststadiet, er det de æg, man bruger ved ægoplægning. Er der derimod fem eller seks blastocyster, vil ægscreening med fordel kunne udføres med henblik på at finde en blastocyst, som er fri for kromosomfejl.
Johnny Hindkjær forklarer, at behandlingen kan være særligt relevant for kvinder som har flere mislykkede forsøg bag sig, samt kvinder, som ikke vil risikere kromosomfejl i en graviditet. Ved spontane aborter skyldes ca. 60% af tilfældene kromosomfejl. Ægscreening er derfor en metode, hvor man kan undgå udsigtsløse ægoplægninger, samt graviditeter som ikke kan udvikle sig til et levedygtigt barn.
Ægdiagnostik
AAGAARD Fertilitetsklinik tilbyder ægdiagnostik, i fagsprog også kaldet PGT-M og PGT-SR,
Denne type behandling henvender sig til par, hvor den ene/eller begge lider, eller er bærer, af en alvorlig arvelig sygdom eller kromosomforandring. Det kan også være, at parret i forvejen har et barn med en alvorlig sygdom, og derfor ønsker at få foretaget ægscreening for at sikre, at sygdommen ikke gives videre til et kommende barn.
Ægdiagnostik har været anvendt i Danmark i godt tyve år. Derfor anses metoden også værende meget sikker. Der er altså ingen risici forbundet med proceduren.
Tests vinder mere frem
Johnny Hindkjær har mange års erfaring med ægscreening og ægdiagnostik, og det er hans overbevisning, at særligt proceduren med ægscreening vil blive anvendt hyppigere i fremtiden.
”Teknologien bliver hele tiden bedre, og behandlingen vil også på sigt blive billigere at udføre. Det er en behandlingsform, der vil vinde mere og mere frem på samme måde som vi i sin tid så med ISCI-behandling. Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at der ikke er tale om en mirakelkur, men derimod et relevant værktøj og supplement til den allerede eksisterende fertilitetsbehandling,” siger Johnny Hindkjær
Kilde: Artikel udgivet på fertilitetogtab.dk
