Det er et fandens tog, det der fertilitetstog. Det buldrer derudad, og du når næsten ikke at kigge på udsigten og tænke undervejs.
Af journalist og bestyrelsesformand i Patientforeningen Fertilitet & Tab, Anne Buur – artikel udgivet på fertilitetogtab.dk
40-årige Christine Marzouk Gjerulff er gift med stand-up komikeren Omar Marzouk. Omar har to børn fra et tidligere forhold, og for Christine Marzouk Gjerulff har det indimellem været ensomt at skulle forlige sig med rollen som bonusmor, når hun selv er ufrivilligt barnløs. For er det overhovedet muligt at holde af sin mands børn, når jalousien gnaver, og der ikke er nogen garanti for, at man selv får lov at opleve glæden ved at blive mor?
Det fandens fertilitetstog
Christine har ikke altid haft en drøm om at blive mor. Derfor har hun aldrig bekymret sig synderligt om det biologiske ur eller infertilitet. Hun troede derimod, at hvis ønsket om børn skulle opstå på et tidspunkt, så ville hun blive gravid uden de store vanskeligheder. Ønsket opstod, da hun mødte Omar, som har to børn fra et tidligere forhold. Det satte nogle tanker i gang, og var med til at ændre Christines syn på det at være en familie. Parret forsøgte at blive gravide, da Christine var 37 år, og det skulle vise sig at blive begyndelsen på en lang kamp, som endnu ikke er slut.
Det er blevet til adskillige forsøg i offentligt og privat regi med både insemination og IVF-forsøg. Senest har parret valgt en fertilitetsklinik, som ligger i Christines hjemby i den anden ende af landet, hvilket har givet nogle udfordringer med logistikken. Til gengæld føler de begge, at de er i rigtig gode hænder.
Undervejs i processen blev Christine diagnosticeret med endometriose, og fik fjernet begge æggeledere. Samtidig blev der færre og færre æg ved IVF-behandlingerne, og det betød, at lægen på et tidspunkt gav parret den besked, at det ikke ville være muligt at opnå en graviditet med Christines egne æg.
”Jeg var skeptisk overfor tanken om ægdonation i omkring 24 timer. Men herefter var det bare det, vi skulle. Men så trak Omar i håndbremsen og sagde, at hvis det var noget, vi skulle gå videre med, så skulle det være med en, som vi kender. Det var vigtigt for ham, at vi ville have en historie at fortælle vores måske kommende barn,” siger Christine.
Omar Marzouk forslog, at de kunne spørge Christines søster, om hun ville donere æg til parret. I begyndelsen syntes Christine, det var mærkeligt. Det kom for tæt på, og hun var først og fremmest irriteret over, at de pludselig skulle holde en pause i behandlingen for at overveje deres næste træk.
”Det er et fandens tog, det der fertilitetstog. Det buldrer derudad, og du når næsten ikke at kigge på udsigten og tænke undervejs. Jeg har været lidt følelsesløs i hele forløbet, uden alt for meget glæde og sorg. Det er også en måde at beskytte mig selv på. Når jeg bevæger mig i midten, kan jeg navigere i det. Men det er vigtigt at have tid til at tænke og græde, og nu er jeg glad for, at Omar trak i håndbremsen,” siger Christine.
Fertilitetsbehandling med lillesøsters æg
Christine ringede efterfølgende til sin søster og bad hende lytte til, hvad hun havde at sige. Der skulle ikke tages nogen beslutning på det tidspunkt, og som Christine udtrykte det, var der no hard feelings, hvis søsteren sagde nej til at være æg-donor. Den første umiddelbare reaktion hos Christines søster var chok. Hun havde brug for at tænke over tingene. Dernæst sendte Christine hende en artikel med en lignende historie. Det var i virkeligheden den historie, der havde overbevist Christine om, at æg-donation var det, de skulle. Herefter gik der cirka syv minutter, og så havde Christine igen sin lillesøster i røret. Hun ville gerne være æg-donor. Artiklen havde fået det hele til at give mening, og hun var slet ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.
I skrivende stund venter Christine og Omar på at finde ud af, om det vil lykkes at blive gravid med donoræg. Omstændighederne omkring hele forløbet har været med til at sætte tankerne i gang hos Christine.
”Jeg har gjort mig mange tanker omkring det eksistentielle i alt det her. Om det er det rigtige at gøre. Der er ingen tvivl om, at det er en egoistisk beslutning at få børn, og i dag er der så mange muligheder og så mange måder, man kan blive forældre på. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi har et stort fokus på de børn, der kommer ud, og hvad det er, vi tilbyder dem. Vi skal huske at være åbne og ærlige overfor dem,” siger Christine.
I dag er hun glad for, at Omar nåede at trække i håndbremsen, så de kunne finde en donor, som de begge kender, og som Christine er genetisk beslægtet med. Efter beslutningen blev taget, føler hun i virkeligheden, at historien bliver smukkere og smukkere. Hvis det lykkes at blive gravid, er det en historie det kommende barn skal kende. Det er både Omar og Christine enige om.
Man skal insistere på kærligheden
Christine er hudløs ærlig, når hun fortæller om, hvordan hele fertilitetsrejsen har udfordret parforholdet undervejs. Udfordringerne er blevet forstærket af, at Omar har børn fra et tidligere forhold, og parret derfor ikke står i samme situation.
”Den største udfordring har været at skulle holde af Omars børn og vide, at jeg skulle leve sammen med dem, for hvad nu hvis jeg aldrig kom til at holde af dem på grund af jalousi. Ikke jalousi rettet mod børnene, men derimod på Omar og hans ekskone for det, de har sammen, som er noget, jeg måske aldrig selv får,” siger Christine.
Selvom det er svært, fortæller Christine, at Omar hele tiden har givet plads til hendes følelser, på trods af at de ikke altid har været lette at rumme.
”Der har været plads til ærligheden og de svære følelser. Omar har haft en helt vildt stor rummelighed, og har udvist forståelse hele vejen igennem. Det betyder, at jeg har fået lov til at være mig. Jeg er gået meget af vejen selv, men det er noget, jeg selv har insisteret på. Jeg har ansvar for mine egne følelser. Det er ikke hans følelser, men jeg vil gerne snakke om alt det svære, når jeg føler, at jeg har et sprog for det, så det ikke bare bliver bebrejdelser og mund-lort,” siger Christine.
Hun indrømmer blankt, at der har været mange bebrejdelser og tanker, som mildest talt ikke har været konstruktive, men de har fået lov at være der, ligesom der er blevet grædt mange tårer. Omar har stået last og brast med hende i hele forløbet. Nogle gange har han sagt noget. Andre gange har han bare været der, selvom Christine indimellem har skubbet ham væk, når han har forsøgt at række ud.
Jeg kan blive lykkelig igen
Lige nu er parret i fertilitetsbehandling med Christines lillesøsters æg. Hun føler sig afklaret med, hvis fertilitetsbehandlingen ikke lykkes. Allerede da hendes egne æg ikke længere kunne bruges, blev hun konfronteret med en sorg over aldrig at kunne få sit eget genetiske barn. Ventetiden i fertilitetsbehandling er altid svær, men den har samtidig givet Christine tid til at reflektere over de store spørgsmål i livet.
”I starten var der kun mørke, og intet konstruktivt, i hele dette fertilitetsforløb. Men nu er jeg et sted, hvor jeg er blevet styrket som menneske. Jeg er blevet tvunget til at tage stilling til mit liv, den jeg er, og ikke mindst hvad jeg skal. Jeg tror på, at der er noget større i livet end os selv, og jeg tror på, at jeg kan blive lykkelig, når min fertilitetsrejse slutter, uanset udfaldet. Jeg var lykkelig inden jeg startede i behandling, og det kan jeg blive igen,” siger Christine Marzouk Gjerulff ærligt.
Kilde: Artikel udgivet på fertilitetogtab.dk
