ARTIKEL: Rådgivning og indsigt

Lektor i psykologi Lise Holck: Sådan passer du på dig selv i et fertilitetsforløb

Lektor i psykologi Lise Holck: Sådan passer du på dig selv i et fertilitetsforløb

LFUB´s rådgiver og lektor i psykologi, Lise Holck, fortæller her om nogle af de følelser, der er i spil, når man er i fertilitetsbehandling. Derudover giver hun konkrete råd til at passe godt på sig selv før og under et fertilitetsforløb.

Af journalist og bestyrelsesformand i LFUB, Anne Buur – småmirakler.dk

Ufrivillig barnløshed er den mest udbredte sygdom blandt unge mennesker i alderen 25-45 år, og i dag bliver cirka hvert tiende barn til efter fertilitetsbehandling. Det svarer til, at der hvert år udføres omkring 40.000 fertilitetsbehandlinger alene i Danmark. Selvom infertilitet er en udbredt sygdom, så kommer det alligevel som et chok for de fleste, når forestillingen om at stifte familie på den gode gammeldags måde brister. For mange er det en svær tilvænningsproces, når de pludselig står overfor et fertilitetsforløb uden indflydelse på, hvordan udfaldet bliver.

Forsøg at acceptere uvisheden og kontroltabet

”Uvisheden i ikke at vide hvornår man bliver gravid, er med til at åbne op for svære og bange følelser, ikke mindst følelsen af kontroltab kan være svær at håndtere. Det kan derfor først og fremmest være hjælpsomt at arbejde med, hvordan man er i uvisheden og afmagten,” siger Lise Holck.

Hun forklarer, at mennesker grundlæggende har et stort behov for kontrol og vished. Et behandlingsforløb er derfor med til at udfordre os, fordi det er forbundet med stor usikkerhed. Antallet af æg, slimhindens tykkelse og udfaldet af æg-oplægningen er udenfor vores indflydelse, hvilket kan være enormt svært at forlige sig med. Her handler det både om at arbejde med at være i uvisheden, men også at nå til en accept af, at netop usikkerhed og kontroltab er en stor del af det at være i fertilitetsbehandling.  

Fokus kan i stedet være på den del af fertilitetsforløbet, som kan kontrolleres, nemlig holdningen og indstillingen til det, der sker.

Og hvordan arbejder man så med den del?  

Kig dybt og gå på opdagelse

”Man kan gå på opdagelse i sig selv, virkelig kigge dybt og gøre det, man har brug for i stedet for det, man har lyst til. Når man arbejder med sig selv, bliver man også mere bevidst om, hvordan man passer på sig selv,” forklarer Lise Holck.

Der findes ikke noget entydigt svar på, hvad man har brug for, når man er i fertilitetsbehandling. Lise Holck foreslår dog, at man med fordel kan skrive fertilitetsdagbog enten hver dag eller nogle dage om ugen. En fertilitetsdagbog er et vigtigt redskab, når man skal tjekke ind med sig selv og finde ud af, hvordan man har det.

Det kan også være, der er et behov for at være sammen med andre i samme situation, som kan genkende nogle af de følelser, man oplever. Mødet med ligesindede kan skabe en følelse af samhørighed, give energi og lette det følelsesmæssige pres.

Ophold og gåture i naturen virker afspændende på nervesystemet. En tur i skoven eller ved vandet vil derfor automatisk virke stressreducerende.  

Det kan virke indlysende, men når både krop og sind er under pres, er det let at glemme de mest basale behov. Søvn, nærende mad og bevægelse er alt sammen alfa og omega for, at vi kan have det godt og passe på os selv. Befinder vi os i en følelsesmæssigt presset situation, er det særlig vigtigt at have fokus på at få dækket disse behov.   

Accepter de svære følelser- babyjalousi er helt naturligt.

Babyjalousi, misundelse, vrede og skam, er følelser, de fleste ufrivilligt barnløse kan nikke genkendende til fra tid til anden. Jo længere tid et fertilitetsforløb varer, jo større er sandsynligheden for at stifte bekendtskab med de svære følelser.

”De svære følelser er desværre et vilkår, når man er i fertilitetsbehandling. Det er i virkeligheden sorgen, der kigger frem, og heri ligger også ulykkeligheden. Det bedste at gøre i den situation er at erkende, at: ”Ja, jeg er jaloux og misundelig. Det er okay. Det er bare en følelse, og så acceptere at det er sådan, det er lige nu. Det går over igen, og det er ikke skamfuldt eller helt forfærdeligt at føle sådan. Det er tværtimod meget menneskeligt,” siger Lise Holck.

Fertilitetsbehandling er for langt de fleste en krise at stå i. Det betyder også en ændring i måden, man ser sig selv på. Lise Holck forklarer, at der ligger et arbejde i at tilpasse sig den nye situation. Hvis de svære følelser accepteres, får de dog sjældent lov til at udvikle sig til en egentlig udskamning af egne følelser og tanker.   

Babyjalousi er med andre ord helt naturlig, og en følelse som langt de fleste ufrivilligt barnløse har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt i deres forløb.

Hav redskaberne klar til de dårlige dage

Mange ufrivilligt barnløse søger først hjælp og rådgivning, når de er allermest pressede, og når hverdagen ikke længere hænger sammen. Lise Holck vil gerne komme med en kærlig opfordring til at være på forkant. Hun forklarer, at det handler om at påbegynde det mentale arbejde, inden fertilitetsbehandlingen starter.

”Det er vigtigt at have redskaberne klar, inden man rammer de sorte dage. Når man arbejder med sig selv, så har man også en ide om, hvad man skal gøre, når de sorte dage rammer, fordi redskaberne ligger klar,” siger Lise Holck.

Undersøgelser viser da også, at kvinder som har været i fertilitetsbehandling i mere end tolv måneder, har øget risiko for at udvikle stress eller depression. Derfor er det vigtigt at prioritere selvomsorg i en følelsesmæssigt belastet situation. Klinikkerne skal nok tage sig af kroppen og den medicinske del af behandlingen. Til gengæld skal man selv sørge for at arbejde med de følelsesmæssige aspekter af behandlingen. Det er derfor vigtigt at passe godt på sig selv og forsøge at reducere stress.

Giv udtryk for egne behov

Det er ikke sundt at gå alene med svære tanker og følelser, og det kan forstærke følelsen af ensomhed. Derfor kan det være gavnligt at involvere nogle i den nære omgangskreds, som kan rumme at blive inviteret ind i en følelsesmæssig sårbar situation. For den barnløse handler det yderst sjældent om et behov for at modtage gode råd. Tværtimod kan det være forløsende bare at få lov at åbne op og tale om det, som er svært. Lise Holck opfordrer også til, at man selv giver udtryk for, hvad man har brug for fra venner og familie. Mange pårørende ved ikke, hvordan de skal forholde sig, eller hvad de skal sige, men hvis man selv sætter ord på sine behov, vil det oftest lette kommunikationen til gavn for begge parter.

Lad partneren holde håbet

I et langvarigt fertilitetsforløb vil troen og håbet svinde i perioder. Her kan det være en hjælp at læne sig op ad sin partner.

”Man kan måske ikke selv bevare håbet hele tiden. Derfor er der nogle gange brug for en partner, som kan holde håbet for én. Faktisk forholder det sig også sådan, at håbet ofte ligger i ens handlinger. Hvis det var helt håbløst at fortsætte behandlingen, gjorde man det ikke. Håbet kan derfor ofte være til stede i en eller anden udstrækning, uden man selv er klar over det,” siger Lise Holck, og runder af med følgende opfordring:

”Vær ikke bange for at søge hjælp, hvis det hele bliver tungt og svært. Et fællesskab med ligesindede, eller samtaler med en professionel, kan være en stor hjælp, når man gennemgår et behandlingsforløb.”

Artikler, som kunne være interessante for dig

Artikel

OM: Rådgivning og indsigt

Jordemoder Helene Cagara: Graviditetstab er forbundet med stor sorg