Det er netop i mødet med kvinder, som mister, at Helene Cagara oplever den store psykiske belastning, som er forbundet med graviditetstab.
Af journalist og bestyrelsesformand i LFUB, Anne Buur – småmirakler.dk
20.000 danske kvinder gennemgår hvert år et graviditetstab, og for omkring 1200 kvinder sker et graviditetstab mere end tre gange. Trods de høje tal og den øgede forekomst af depression, angst og stress i forbindelse med tab, så findes der ikke et behandlingstilbud, som tager hånd om de psykiske reaktioner efter et tab. Når den medicinske eller kirurgiske del af et graviditetstab er overstået, sendes kvinden eller parret hjem med deres sorg, afmagt og spørgsmål til trods for, at den manglende indsats på det psykosociale område kan få vidtrækkende konsekvenser, både inden, under og efter en eventuel graviditet.
Øget forekomst af depression, angst og stress
Jordemoder og psykoterapeut i LFUB, Helene Cagara, arbejder til dagligt i en gynækologisk klinik. I patient- og landsforeningen LFUB varetager hun netværksgrupper for kvinder, som har oplevet graviditetstab. Derudover er hun ansvarlig for rådgivningen af foreningens medlemmer i forbindelse med blandt andet graviditetstab.
Det er netop i mødet med kvinder, som mister, at Helene Cagara oplever den store psykiske belastning, som er forbundet med graviditetstab.
”Kvinderne er i stor sorg. De føler sig ensomme, og mange af dem udtrykker en inderlig frustration over ikke at blive taget seriøst. Ikke at blive samlet op. De føler sig fuldstændig på bar bund,” fortæller jordemoderen.
Undersøgelser viser da også, at kvinder med gentagne graviditetstab har dobbelt så hyppigt stress, og fem gange hyppigere forekomst af blandt andet depression sammenlignet med øvrige kvinder, som forsøger at blive gravide.
”Kvinderne oplever, at deres sorg ikke anerkendes, når de mister under en graviditet. Denne form for tab er nederst i sorghierarkiet i vores samfund på trods af, at sorgen faktisk er den samme, som hvis du mister en, du holder af,” forklarer Helene Cagara.
Når sorg ikke anerkendes, er det svært at føle sig anerkendt som menneske. Det kan føre til en følelse af forkerthed og begyndende isolation. Isolationen er med til at forstærke ensomhedsfølelsen. Selv i sociale sammenhænge kan følelsen af ensomhed forstærkes, hvis man er ude blandt mennesker, som ikke forstår, hvad det er, man gennemlever.
”Der er store følelser i spil, når vi taler om graviditetstab. Udover følelser af sorg, ensomhed og vrede, kan der også opstå en frygt for at miste igen, og en tvivl på egen krop og dens formåen. Hvis ikke der bliver taget hånd om følelserne, kan de hurtigt vokse sig store og dominerende,” siger Helene Cagara.
På trods af en øget risiko for at udvikle stress og depression, så er der ikke hjælp at hente for kvinderne, når de mister. Ressourcerne på klinikkerne rækker ikke til opfølgende samtaler, hvilket betyder, at kvinderne kan føle sig overladt til sig selv, når graviditetstabet er overstået. Som fagperson er Helene Cagara ikke et sekund i tvivl om, at personalet gør deres bedste. Hun ser dog gerne, at politikerne kommer på banen, og hun tøver ikke med at kalde deres nuværende indsats på området for pinlig. Selv små tiltag ville kunne løfte behandlingen for de mange kvinder og par, som mister hvert år.
”Jeg ser dig, og jeg hører dig”
”Hvor ville jeg ønske, at der kunne afsættes fem minutter til den kvinde, som lige har mistet, så hun kan nå at tørre øjnene, inden hun går ud ad døren. Eller at sygeplejersken har mulighed for at sætte sig ned, kigge kvinden i øjnene og sige: ”Jeg ser dig, og jeg hører dig.” Det ville betyde alverden for den kvinde, hun sidder overfor. Kvinder der mister, føler sig ofte hverken set eller hørt, og det er næsten ubærligt,” siger Helene Cagara.
Hun fortæller, at gentagne graviditetstab ofte trækker tråde ind i en kommende graviditet, hvilket betyder, at kvinderne er særligt sårbare, både under graviditeten men også efter fødslen, hvor tilknytningen til barnet kan være nedsat. Det kan medføre store konsekvenser for mor, barn og familiedannelsen både på kort og lang sigt. Derfor er det vigtigt, at kvinder og par ikke lades i stikken, når de mister.
Hjælp på Enhederne for Gentagne Graviditetstab
Babyjalousi, misundelse, vrede og skam, er følelser, de fleste ufrivilligt barnløse kan nikke genkendende til fra tid til anden. Jo længere tid et fertilitetsforløb varer, jo større er sandsynligheden for at stifte bekendtskab med de svære følelser.
”De svære følelser er desværre et vilkår, når man er i fertilitetsbehandling. Det er i virkeligheden sorgen, der kigger frem, og heri ligger også ulykkeligheden. Det bedste at gøre i den situation er at erkende, at: ”Ja, jeg er jaloux og misundelig. Det er okay. Det er bare en følelse, og så acceptere at det er sådan, det er lige nu. Det går over igen, og det er ikke skamfuldt eller helt forfærdeligt at føle sådan. Det er tværtimod meget menneskeligt,” siger Lise Holck.
Fertilitetsbehandling er for langt de fleste en krise at stå i. Det betyder også en ændring i måden, man ser sig selv på. Lise Holck forklarer, at der ligger et arbejde i at tilpasse sig den nye situation. Hvis de svære følelser accepteres, får de dog sjældent lov til at udvikle sig til en egentlig udskamning af egne følelser og tanker.
Babyjalousi er med andre ord helt naturlig, og en følelse som langt de fleste ufrivilligt barnløse har stiftet bekendtskab med på et tidspunkt i deres forløb.
Hav redskaberne klar til de dårlige dage
Når en kvinde har haft mindst tre eller flere spontane aborter efter hinanden før 22. graviditetsuge, taler man om gentagne ufrivillige aborter, også kaldet abortus habitualis på latin. Ved gentagne aborter er det muligt at få en henvisning fra egen praktiserende læge til udredning og behandling på en af landets Enheder for Gentagne Graviditetstab, som findes i henholdsvis Aalborg, København og Hvidovre.
Enhederne er specialiserede inden for graviditetstab og kan tilbyde kvinderne en behandling, som de ikke kan få andre steder. Mange kvinder venter i månedsvis på at blive udredt og opstarte behandling på en af landets specialenheder, og det betyder, at forventningerne er tårnhøje, når de endelig kommer til samtale.
”Kvinderne sætter alt deres lid og håb til behandlingen på afdelingerne. De har ofte ventet i 6-8 måneder på at komme til samtale, og derfor håber de selvfølgelig, at denne samtale kan give dem nogle svar,” siger Helene Cagara.
Hun pointerer, at mange har stor glæde af behandlingen på disse enheder, men at flere af kvinderne efterlyser en større grad af forventningsafstemning mellem dem som patienter og personalet. Der mangler information, som med fordel kunne kommunikeres ud i ventetiden, fra kvinderne bliver indkaldt, og indtil de kommer til samtale. Personalet gør, hvad de kan, men der kan være spørgsmål, som på trods af udredning og undersøgelser, aldrig kan besvares. Hvis man forbereder kvinderne på forhånd, har de en større viden og forståelse for, hvad de kan forvente sig af behandlingen på de forskellige enheder. Det handler i høj grad om at skabe en rød tråd mellem egen praktiserende læge og sygehusene. Derudover er det vigtigt, at egen praktiserende læge er bevidst om muligheden for at henvise til Enheden for Gentagne Graviditetstab. Alt for mange kvinder og par skal selv researche sig frem til, hvilke behandlingsmuligheder der eksisterer på området. Vel at mærke på et tidspunkt i deres liv hvor de i forvejen er i sorg over at have oplevet flere graviditetstab.
Den forebyggende indsats
Ventetid og manglende ressourcer til at tage hånd om kvinder og par, som befinder sig i en følelsesmæssigt vanskelig situation, er altså virkeligheden for rigtig mange kvinder og par. Det på trods af at 20.000 danske kvinder oplever et graviditetstab hvert år. Helene Cagara vil gerne opfordre til, at der iværksættes en forebyggende indsats på et alt for nedprioriteret område.
”Vi er nødt til at passe på det enkelte menneske. I et samfund som det danske, kan vi ikke være andet bekendt. Vi har råd til det. Vi skal tage os råd til det. Vi har faktisk ikke råd til at lade være. Vi skal forebygge, ikke mindst de nedbrydende psykiske aspekter, der er i spil, når et barn lader vente på sig og mistes igen og igen. Hjælpen skal tilbydes, inden kvinden eller parret rammer afgrunden,” fastslår Helene Cagara.
Lad partneren holde håbet
I et langvarigt fertilitetsforløb vil troen og håbet svinde i perioder. Her kan det være en hjælp at læne sig op ad sin partner.
”Man kan måske ikke selv bevare håbet hele tiden. Derfor er der nogle gange brug for en partner, som kan holde håbet for én. Faktisk forholder det sig også sådan, at håbet ofte ligger i ens handlinger. Hvis det var helt håbløst at fortsætte behandlingen, gjorde man det ikke. Håbet kan derfor ofte være til stede i en eller anden udstrækning, uden man selv er klar over det,” siger Lise Holck, og runder af med følgende opfordring:
”Vær ikke bange for at søge hjælp, hvis det hele bliver tungt og svært. Et fællesskab med ligesindede, eller samtaler med en professionel, kan være en stor hjælp, når man gennemgår et behandlingsforløb.”
Kilde: COPL – www.graviditetstab.dk (COPL).
Fællesskab med ligesindede
Som jordemoder og psykoterapeut oplever Helene Cagara, at et fællesskab med ligesindede kan være med til at reducere følelsen af ensomhed.
”I netværksgrupperne italesætter vi, at vi er kede af det, og at det er okay at sørge over det barn, som ikke fik lov at komme til verden. Selvom historierne ikke er ens, så deler kvinderne mange af de samme tanker og følelser, og deri ligger der et enormt givende fællesskab,” fortæller Helene.
Netværksmøderne afholdes online hver fjerde uge, og her er der mulighed for at tale med andre i samme situation. Se mere på www.lfub.dk under aktivitetskalenderen.
På Facebook er der mulighed for at komme med i gruppen HAB-gruppen, hvor kvinder som har oplevet gentagne graviditetstab, hjælper og støtter hinanden.
Har du spørgsmål til netværksgrupperne eller har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at skrive til LFUB på: info@lfub.dk
