FERTILITETSFORLØBET

Relevante livsstilsfaktorer

Den måde du og din eventuelle partner lever jeres liv på kan påvirke din eller jeres chancer for at få et barn.

Den måde du og din eventuelle partner lever jeres liv på kan påvirke din eller jeres chancer for at få et barn.

Asset 3

Rygning er en velundersøgt og velkendt risikofaktor for forringet fertilitet hos begge køn, ligesom alkohol i for store mængder er det. Mindre kendt er det, at brug af anabole steroider kan gøre mænd såvel som kvinder infertile.

Play Video about Grunder til ufrivillig barnloshed

Årsager til infertilitet

Det kan være svært at få børn, og faktisk oplever op til 25% af alle kvinder og par interfilitet i en eller flere perioder af deres liv.

Hør om årsagerne til ufrillig barnløshed i animationsfilmen.

Rygning

Rygning og udsættelse for passiv rygning gør det sværere for kvinder at blive gravide. Rygning kan også forringe sædkvaliteten. Derudover kan moderens rygning under graviditeten påvirke barnets evne til at få børn, når det selv bliver voksen. Hvis du eller din partner ryger, vil I blive anbefalet at stoppe med at ryge, fordi det vil øge chancen for graviditet.1

Vægt – for meget og for lidt

Overvægt nedsætter frugtbarheden og øger risikoen for komplikationer under graviditeten eller ved fødslen. Overvægt påvirker også mænds sædkvalitet negativt. Overvægtige mænd og kvinder anbefales derfor at tabe sig, da det vil øge deres chancer for at opnå graviditet.1

Undervægt kan påvirke kvinders menstruationscyklus og dermed forringe chancerne for graviditet. Undervægtige kvinder anbefales derfor at tage på i vægt for at opnå ægløsning og dermed forbedre chancerne for graviditet.1

Cannabis

Nogle studier peger på, at regelmæssig brug af cannabis kan give uregelmæssig menstruationscyklus hos kvinden og forringe mandens sædkvalitet. Hvis du eller din partner tager cannabis, vil I blive anbefalet at stoppe med dette, når fertilitetsforløbet starter.1 

Alkohol

Det er vist, at et alkoholindtag over 6 genstande om ugen øger risikoen for graviditetstab, mens et alkoholindtag over 14 genstande om ugen kan gøre det sværere for kvinder at blive gravide. Det er ikke entydigt vist, om færre genstande end de nævnte også indebærer en risiko.1 Et højt regelmæssigt alkoholforbrug kan også påvirke sædkvaliteten negativt.1

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder undgår alkohol, når de forsøger at blive gravide, og ikke indtager alkohol under graviditeten. Mænd anbefales at holde sig under 14 genstande om ugen.1

Anabole steroider

Anabole steroider er kunstige testosteronlignende hormoner, der virker muskelopbyggende. Mænd, der tager anabole steroider kan blive infertile, udvikle bryster og få lavt niveau af testosteron. Hos nogle fortsætter disse bivirkninger i flere år efter at misbruget er ophørt.1

Kvinder, der tager anabole steroider, kan få svært ved at blive gravide på grund af uregelmæssig menstruation eller manglende menstruation, ligesom deres stemmer kan blive dybere og der kan komme skægvækst.2

Brug af anabole steroider er forbudt (medmindre man får dem af medicinske årsager), og al brug af anabole steroider frarådes naturligvis.1,3

FAKTA OM FERTILITET

Psykosociale aspekter

Det kan være en stor psykisk belastning at gå gennem et fertilitetforløb. Forløbet er præget af ventetid og uvished, håb og skuffelser, og der er ingen sikkerhed for succes. Samtidig kan den medicinske behandling påvirke humøret i perioder

Christine og Omar Marzouk i fertilitetsbehandling med donoræg

FERTILITET, FORÆLDRE

ARTIKEL

Christine og Omar Marzouk i fertilitetsbehandling med donoræg

Det er et fandens tog, det der fertilitetstog. Det buldrer derudad, og du når næsten ikke at kigge på udsigten og tænke undervejs.

FERTILITET, FORÆLDRE