FERTILITETSFORLØBET

Introduktion til fertilitetsforløbet

Fertilitetsbehandling er et tilbud til par, herunder lesbiske par, og til solokvinder.

Fertilitetsbehandling er et tilbud til par, herunder lesbiske par, og til solokvinder.

Asset 1
Ønsker du at få et barn, og kan du ikke opnå graviditet på naturlig vis, kan fertilitetsbehandling være en løsning. Behandlingen tilbydes mænd og kvinder, der oplever infertilitet i et heteroseksuelt parforhold, kvinder i lesbiske forhold, og solokvinder.1,2 Et helt fertilitetsforløb kan bestå af flere forskellige undersøgelser og behandlinger og er ofte langvarig. Du kan her på siden få nyttig viden om alle aspekter af fertilitetsforløbet.
Play Video about Grunder til ufrivillig barnloshed

Chancerne for at blive gravid

Nogle gange kan det være nødvendigt at hjælpe livets mirakel på vej.

Hvert år påbegynder danske fertilitetsklinikker ca. 30.000 fertilitetsbehandlinger. 

I animationsfilmen kan du blandt andet høre om chancerne for at blive gravid.

Hvem, hvordan og hvor meget?

Fertilitetsbehandling er et tilbud til par, herunder lesbiske par, og til solokvinder.1,2

Hvis du som kvinde ikke er fyldt 40 år, kan du få behandling på en offentlig fertilitetsklinik.2 Du kan få fertilitetsbehandling til dit første barn, eller hvis du ikke har fælles børn med din partner.1 * Hos private klinikker kan du som kvinde få behandling, uanset antal børn, op til dit 45. år.2

Hos offentlige behandlingsklinikker bliver du tilbudt tre gratis behandlingsforsøg med IVF.2 ** Herefter kan du på egen hånd opsøge en privat fertilitetsklinik og selv betale for yderligere behandlinger. Du kan læse om de forskellige typer af behandling her.

Du skal selv betale den nødvendige medicin, men der ydes tilskud ifølge de almindelige tilskudsregler.2 Den offentlige sygesikring yder også tilskud til inseminationsbehandling i speciallægepraksis og privat fertilitetsklinik.

Fertilitetssprog

Du vil støde på mange nye begreber på din vej gennem fertilitetsbehandling. De forskellige behandlingsformer har forkortelser, der tager udgangspunkt i deres engelske medicinske betegnelser, men som efterhånden også er almindelig lingo på de danske fertilitetsklinikker. Eksempler er ICSI, IVF og IUI. Alle de benyttede termer og forkortelser er samlet og forklaret i vores fertili-pedia her.

Det er en fordel at kende kvindens menstruationscyklus , når du er i fertilitetsbehandling. En cyklus varer i gennemsnit 28 dage, men den kan variere fra 23 til 35 dage. Ægløsningen sker cirka 14 dage før starten på næste menstruation. Kvinden kan blive gravid i dagene omkring ægløsningstidspunktet. Nogle kvinder har meget uregelmæssig eller sjælden menstruation.

Anja Pinborg fortæller

Hør overlæge og forsker Anja Pinborg fortælle om fertilitetsbehandling, årsager til barnløshed, bekymringerne undervejs, chancerne for at blive gravid efter et fertilitetsbehandlingsforløb og at man ikke må tabe modet.

Play Video about overlæge og forsker Anja Pinborg fortælle om fertilitetsbehandling

Hvad skyldes infertilitet?

Man taler om infertilitet, hvis et heteroseksuelt par, der ønsker et barn, ikke opnår graviditet ved ubeskyttet seksuelt samliv inden for et år.

Infertilitet kan have mange forklaringer. Nogle ligger hos manden og nogle hos kvinden. Kvindens alder er en af de vigtigste faktorer for hendes frugtbarhed.3

Du kan læse om typiske årsager til infertilitet hos mænd og kvinder her og om livsstilsfaktorer, der kan påvirke mænds og kvinders fertilitet her.

Er det hårdt og langvarigt?

Et fertilitetsforløb kan tage tid – nogle gange lang tid. Næsten alle har brug for flere forsøg, og ofte må man skifte til en ny type behandling undervejs i forløbet. Det kan være hårdt undervejs, både for dig personligt og for dit parforhold.

Du kan læse mere her og høre andres historier her.

FERTILITETSFORLØBET

Behandlingsmetoder

Fertilitetsbehandling dækker over behandlingsmetoderne insemination og IVF. Bag disse hovedgrupper gemmer sig forskellige kombinationer, som insemination og IVF med mandens sæd eller donorsæd, IVF med ICSI, IVF med lang eller kort behandlingsforløb, og IVF/ICSI i kombination med TESA.

Behandlingsmetoder