Henvisning til fertilitetsbehandling
Den indledende udredning og vejledning ved infertilitet bliver udført af den praktiserende læge, og her vil du som kvinde blive henvist til fertilitetsbehandling enten hos speciallægepraksis i gynækologi eller på en fertilitetsklinik. Som solokvinde eller kvinde med kvindelig partner skal du også henvises til fertilitetsbehandling via egen læge. Herefter er det fertilitetsklinikken, der står for de mere indgående undersøgelser og for eventuel diagnosticering.
Undersøgelser
Som kvinde vil du få foretaget en gynækologisk undersøgelse, undersøgt din livmoder og æggeledere og få målt din ægreserve ved en blodprøve. Man anbefaler desuden, at du bliver undersøgt for klamydia og bliver testet for, om du har antistoffer mod røde hunde, så du ikke kan blive smittet i en kommende graviditet. Lægen vil desuden sende prøvesvaret fra din seneste screening for livmoderhalskræft, hvis denne er mindre end tre år gammel.1 Som mand skal du aflevere en sædprøve, der vil blive analyseret.1
Kvinde og mand
Både manden og kvinden skal desuden:
- Testes for HIV og leverbetændelse (hepatitis B og C)1
- Svare på spørgsmål om jeres evne til at tage vare på et barn*2
*Lægerne har pligt til at vurdere forældreevnen ifølge Loven om Assisteret Reproduktion.2
Æg og sæd – eget eller donors
Sædanalysen vil give et svar på, om der skal foretages IVF eller ICSI behandling, og om fertilitetsbehandlingen kan gennemføres med mandens egen sæd, eller der er behov for donorsæd. Befrugtning med donorsæd anvendes også til kvinder uden mandlig partner.3
Der findes forskellige former for æg- og sæddonorer:
Anonym sæddonor
En anonym sæddonor vil altid være fuldstændig anonym i forhold til den kvinde eller det par, donorsæden anvendes hos, og de børn, der kommer ud af behandlingen. Man kan få oplyst donors øjenfarve, hårfarve, højde, vægt og hudfarve.3 Man oplyser også altid et donornummer, så sæddonor kan spores, hvis barnet udvikler en arvelig sygdom, som kan nedarves fra donor.
Udvidet sæddonorprofil
For en sæddonor med udvidet donorprofil foreligger der flere oplysninger end for anonyme donorer. Den udvidede profil kan fx indeholde oplysninger om blodtype eller mere detaljerede oplysninger om barndom, familieforhold, erhverv, fritidsinteresser og uddannelse. Hos nogle er der også en stemmeprøve og babyfotos. Kvinden eller parret samt de børn, der måtte komme ud af behandlingen, får ikke oplyst donors identitet.3 På de offentlige klinikker har man defineret en standardpakke for sæddonation, og det er derfor ikke altid muligt at få al viden om sæddonor, da det koster klinikken ekstra.
Åben sæddonor
Med en åben sæddonor kan donorbørn få kontakt med deres donor, når de fylder 18 år, hvis de ønsker det. Den åbne donor har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for barnet, for eksempel har den åbne donor ingen forsørgerpligt, og barnet har ikke arveret fra donor.3
Kendt sæddonor
Kendt sæddonor er en donor, som kvinden eller parret kender, og som har accepteret at donere sæd til insemination eller assisteret befrugtning af kvinden, selv om kvinden og donor ikke er gift eller er par. Kendt donor er i juridisk forstand far til det barn eller de børn, der kommer ud af behandlingen. Det betyder, at egen donor har forsørgerpligt over for barnet, og at barnet har arveret fra kendt donor. Der er dog en undtagelse herfra i de tilfælde, hvor kvinden, der behandles med sæd fra kendt donor, har en partner, der påtager sig faderskabet eller medmoderskabet.3
Kendt sæddonor skal testes for smitsomme sygdomme på samme vis som andre sæddonorer og vurderes lægeligt for at bekræfte, at han er egnet som sæddonor.3
Anonym ægdonor
En anonym ægdonor vil altid være fuldstændig anonym i forhold til den kvinde eller det par, donorsæden anvendes hos, og de børn, der kommer ud af behandlingen. Man kan få oplyst donors øjenfarve, hårfarve, højde, vægt, alder og hudfarve.4 Ligesom ved sæddonation vil den klinik, hvor ægdonationen er foregået, opbevare ægdonors oplysninger, så donor kan spores, hvis der opstår arvelige sygdomme hos det kommende barn.
Udvidet ægdonorprofil
For en ægdonor med udvidet donorprofil foreligger der flere oplysninger end for anonyme donorer. Den udvidede profil kan fx indeholde oplysninger om blodtype eller mere detaljerede oplysninger om barndom, familieforhold, erhverv, fritidsinteresser og uddannelse. Hos nogle er der også en stemmeprøve og babyfotos. Kvinden eller parret samt de børn, der måtte komme ud af behandlingen, får ikke oplyst donors identitet.4
Åben ægdonor
Med en åben ægdonor kan donorbørn få kontakt med deres donor, fx når de fylder 18 år, hvis de ønsker det. Den åbne donor har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for barnet, for eksempel har den åbne donor ingen forsørgerpligt, og barnet har ikke arveret fra donor.4
Kendt ægdonor
Kendt ægdonor er en donor, som kvinden eller parret kender, og som har accepteret at donere æg til assisteret befrugtning af den kvinde, som er recipient, selv om kvinden og donor ikke er gift eller danner par. Ægdonor må ikke være nært beslægtet med manden i det par, der skal fertilitetsbehandles. Kendt ægdonor har ingen juridiske forpligtelser eller rettigheder over for barnet, for eksempel har den kendte donor ingen forsørgerpligt, og barnet har ikke arveret fra donor.5
Plan for behandling
Når alle prøveresultater er klar, kan lægen forklare, hvilken behandling der vil passe bedst til din eller jeres situation. Du eller I vil i samme omgang få besked om, hvordan besøgene på klinikken vil forløbe fremadrettet.
På sundhed.dk kan du få adgang til din elektroniske journal. Den kan hjælpe dig til at få overblik over din behandling. I den kan du fx se kontaktoplysninger på egen læge, laboratoriesvar, henvisninger, hvilken medicin du har købt samt en oversigt over, hvornår du har besøgt din læge eller speciallæge.6
Eventuelle bivirkninger
Som kvinde får du noget hormonbehandling i løbet af dit fertilitetsforløb. Det er ikke sikkert, du vil få bivirkninger af behandlingen, men det er godt at være forberedt på, hvilke bivirkninger du eventuelt kommer til at opleve undervejs. Derfor vil lægen eller sygeplejersken oplyse dig om de mest almindelige bivirkninger og om de mere sjældne. Det er vigtigt, du altid læser indlægssedlen til den medicin, du skal tage, og reagerer, hvis du oplever sjældne bivirkninger.
Du kan læse mere om eventuelle bivirkninger under: Behandlingsmetoder , Ægudtagning og sædprøver, og Ægoplægning og støtte i lutealfasen.
Ægudtagning og sædprøver
Ægløsningen stimuleres, æg tages ud og befrugtes i laboratoriet, og det befrugtede æg lægges tilbage i livmoderen. Det er også i denne fase manden skal aflevere en sædprøve eller donorsæd kommer i spil.
1. Undersøgelser af kvinden – Trianglen.dk
2. Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. Sundheds- og Ældreministeriet, 23. august 2019
3. Befrugtning med donorsæd – Trianglen.dk
4. Typer af ægdonation – Aleris-fertility.dk
5. Overvejer du at blive ægdonor? Herlev Hospital
